Magtens nye mænd

Der er 9 kvindelige ministre i den nye regering, men ingen af dem optræder i regeringens fem udvalg, hvor de strategiske beslutninger om udviklingen af det danske samfund bliver truffet.

Det er et velkendt mønster og bør ikke overraske nogen.

De magtfulde og indflydelsesrige ministerposter med ansvar for de offentlige finanser, skat og indkomstfordeling samt vækst og erhverv, er også i år blevet overladt til mænd. Kvinderne er sat til at bestyre de ”bløde” og omsorgsfulde kerneområder i velfærden: børn og unge, de ældre, vores sundhed, integration og hele socialindsatsen.

Hvorfor er vi i 2016 ikke kommet videre med at omdefinere de traditionelle kønsroller i politikkens magtcentrum?

Er det fordi kvinder har et særligt omsorgsgen, der gør, at vi fra naturens side drages hen imod de bløde, borgernære velfærdsområder?

Måske er det ganske enkelt et spørgsmål om de rette kompetencer, som vi kvinder, gang på gang, bliver påmindet om, når samfundets ledende poster skal besættes?

Når Kristian Jensen udpeges til den magtfulde post som finansminister og Simon Emil Ammitzbøll som økonomi-og indenrigsminister, er det jo nok fordi de har særlige kompetencer og erfaringer inden for nationaløkonomi, eller, hvad?

Lad os kigge på det. Ifølge Kristian Jensens cv på folketingets hjemmeside er han uddannet bankassistent og har kun arbejdet i nogle få år som bankassistent i Brande inden han kom i folketinget. Simon Emil Ammitzbøll har en BA i socialvidenskab fra Roskilde Universitet og hans erhvervserfaring fra den virkelige verden begrænser sig til pædagogmedhjælper og telefonsælger.

På trods af sparsom erhvervserfaring og korte uddannelser, er de nu sat til at stå i spidsen for at jonglere med milliarder af kroner, der skal afgøre fremtiden for dansk økonomi. Er det virkeligt de mest kvalificerede kandidater vores demokrati kan diske op med til at styre dansk økonomi?

Fænomenet begrænser sig ikke til højrefløjen. Hos Socialdemokraterne er det f.eks. den ufaglærte Benny Engelbrecht, der er partiets finansordfører. Også hos Enhedslisten, der profilerer sig som et ligestillingsparti, er de traditionelle kønsroller støbt i cement. Her er det patriarken, Pelle Dragsted, cand. mag. i retorik, og med en erfaring som pædagogmedhjælper fra den virkelige verden, der enevældigt definerer partiets økonomiske politik, imens de dygtige, unge kvindelige politikere får lov til at udtale sig om miljø, integration og social ulighed.

Sammensætningen af den nye regering er endnu et eksempel på, hvor meget de traditionelle kønsroller fortsat spiller en alt for stor rolle i magtfordelingen på Christiansborg. Det er et indspist, netværksbaseret system, der med al tydelighed ikke gør brug af hele den politiske talentmasse.

Det er et system der er fuldstændigt ude af trit med det konkurrenceprægede, kompetencebetonede arbejdsmarked, som resten af befolkningen er underlagt.

 

4 responses to “Magtens nye mænd

  1. Glimrende betragtning og kan forklare status quo i Danmark, hvorfor der år efter år, fortsat råbes på vækst, udvikling og produktivitet, der som bekendt udebliver. Årsag formentlig at landet hænger fast i forældet, forstokket og fodslæbende tankesæt, hvor ledelseskompetencer og erhvervserfaring tydeligvis er en udpræget mangel. Sammenlignes med vore nordiske nabolande, er situationen væsentligt anderledes…

  2. Et dejligt spark fra en veluddannet kvinde til de betontunge politikere og deres vanetænkning. Den megen snak om at det skal være kompetencer – og ikke køn – der skal bestemme hvem der skal sidde på de magtfulde poster i samfundet, det være i politik eller erhvervsliv, er rene klicheer i virkeligheden.
    Lad os derfor få kvoter både for sammensætningen i bestyrelser og for politiske poster

  3. Løsningen er en Donald Trump. Ikke at jeg kan lide ham, men han kommer garanteret til bytte rundt på en lang række indarbejdede ting i amerikansk politik. I dansk politik kører vi på tilsvarende vis de samme mønstre igen og igen.
    Jeg er SÅ træt af taburet rytterne som ikke tør være ledere. Som ikke tør tage ansvar og/eller give politisk ansvar til andre…fx. dygtige kvinder.
    Mvh. Jan Rosberg

  4. Vi skal da ikke mere end et par år tilbage, før Danmark lå forrest med overvægt af kvinder på de mest betydningsfulde poster i regeringen.
    Ja, ja, vi var nogle mænd, der råbte og skreg på ligestilling. Vi er så blevet tavse igen, nu hvor tingene er vendt på hovedet.
    Men mon ikke vi får chancen for igen at råbe og skrige, når Mette Frederiksen stiger på tronen? For det er nu så dejligt at have en sag at kæmpe for. Det savner vi 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *