Her er 4 borgerlige ligestillingsindsatser der rykker, Karen Ellemann

I sin nytårstale i år, fastslog regeringens mandlige overhoved, Lars Løkke Rasmussen, at vi har ligestilling imellem kønnene i Danmark. Det er åbenlyst for enhver, at der ikke efterlades meget manøvrerum til de storstilede indsatser på ligestillingsområdet.

Det passer vores nye ligestillingsminister, Karen Ellemann, fint. Hun har allerede gjort det klart, senest i et interview i Politiken, at vi ikke skal forvente nogen form for lovindgreb på området fra hendes side. Løsningen er dialog. Vi skal snakke os ud af problemerne. Inddrage. Samarbejde. Lytte. Hun præsenterer sin tilgang som noget helt nyt. Selv mener jeg nu, at have hørt det et par gange før.

Hvorfor hersker der sådan en rigid modstand i Venstre overfor ethvert politisk indgreb, der kan forbedre kvinders social-økonomiske status i det danske samfund?

Noget kunne tyde på, at Venstre hænger godt og grundigt fast i en ideologisk tidslomme fra 1970’erne, hvor ligestillingskampen udelukkende var en del af venstrefløjens politiske projekt.

Det kunne hjælpe at rette blikket mod det store udland for at få inspiration til at tænke ude af den selvbestaltede boks, der spænder ben for nytænkning og målrettet handling. Overalt i verden har regeringer igangsat tiltag der skal styrke kvinder, socialt og økonomisk.

Gør som Paul Kagame i Rwanda, der har lanceret en national plan for at fremme unge kvinders interesse for de tekniske fag og optag på de tekniske uddannelser.

Her er 4 gode, borgerlige indsatser af slagsen, som måske kunne inspirere Karen Ellemann:

  1. Gør som Shinzo Abe i Japan, der har gjort Womenomics til en integreret del af sin vækststrategi, der skal løfte Japans økonomi ud af den kroniske lavvækst, som den har befundet sig i de seneste 25 år.

I lighed med Japan, står Danmark overfor en demografisk udfordring med færre borgere i den erhvervsaktive alder til at finansiere det øgede pres på de offentlige udgifter. Kvinder er overrepræsenterede i statistikkerne for førtidspension, langtidsledighed, sygedage og deltidsarbejde.

Læg en handlingsplan der bl.a. omfatter investeringer i strukturforbedringer på arbejdsmarkedet og i en familiepolitik, der understøtter kvinders økonomiske uafhængighed og forbedrer kvindernes mulighed for at have et langvarigt, stabilt arbejdsliv.

  1. Gør som Paul Kagame i Rwanda, der har lanceret en national plan for at fremme unge kvinders interesse for de tekniske fag og optag på de tekniske uddannelser.

Dansk erhvervsliv skriger efter kvalificeret arbejdskraft inden for IT- og ingeniørfagene. Hvis der fremover skal uddannes flere og bedre kandidater inden for IT- og ingeniørfagene til at understøtte væksten i erhvervslivet, er det nødvendigt at få piger mere interesserede i de tekniske fag, allerede i folkeskolen.

Læg en handlingsplan for, hvordan danske pigers IT-kompetencer styrkes, ved bl.a. at gøre undervisning i programmering obligatorisk i folkeskolen og indfør indsatser, der bekæmper kønsstereotype forventninger til drenge- og pigeroller.

Jo, borgerlig politik hører skam fint sammen med en aktiv ligestillingspolitik. Bare ikke i Danmark.

  1. Gør som David Cameron i Storbritannien, der for få år siden indførte en lov, der forpligter de største britiske virksomheder, inden 2018, at rapportere om udviklingen i løngabet.

I Danmark udgør løngabet 16 % og det har ikke ændret sig i de seneste 20 år. Der er hårdt behov for at sætte skub i udviklingen. En lignende lovgivning i Danmark ville give borgere, aktionærer og andre interessenter muligheden for at følge private og offentlige virksomheders arbejde med at reducere løngabet. Det vil øge presset på virksomheder og offentlige institutioner til at gøre noget ved problemet – og det er godt.

  1. Gør som Angela Merkel i Tyskland, der har indført en 30 % kvote for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største tyske virksomheder inden 2020.

Efter flere års forsøg med dialog og frivillighed udgør andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede danske virksomheder fortsat kun 15,9 %, hvilket er dybt utilfredsstillende. Sæt gang i udviklingen ved at kræve en bindende kvote på 40 % kvinder i de største virksomheder inden 2022. Erhvervslivet har godt af at blive udfordret.

Jo, borgerlig politik hører skam fint sammen med en aktiv ligestillingspolitik. Bare ikke i Danmark.

One response to “Her er 4 borgerlige ligestillingsindsatser der rykker, Karen Ellemann

  1. Hej Nicole.

    Det var en rigtig fin tanke at sammenligne Danmark med ‘det store udland’ i et forsøg på at anvende majoritetsargumentet “alle andre gør det – vi er de eneste der ikke gør det”, til formål at overbevise om, at der er brug for juridiske indgreb på ligestillingsområdet og kvindekvoter i danske bestyrelser.

    Problemet er dog, at du i et så ligestillet land som Danmark ikke har hjemmel for at anvende et sådant argument.

    Jeg tvivler også på at du ville gå ind i Irma og kræve kvoter på hvor meget økologi de har i deres sortiment, bare fordi Netto og Kiwi Mini Pris er begyndt at markedsføre økologi i deres egne ugeaviser? Irma har allerede en masse økologi. De har faktisk mest økologi af alle større danske supermarkeder. Kunne de have mere? Måske. Men det skal de ikke tvinges til. Heller ikke med et argument om at det er det bedste valg for os alle sammen, for så ødelægger du markedsmekanismen og skævvrider samfundet, hvilket medvirker til større ulighed i ligestillingen, nu bare rettet mod mænd i stedet. Det kan jeg slet ikke forestille mig være din oprigtige intention.

    Det er desuden morsomt og lettere ironisk, at man på de videregående uddannelser bliver bedømt på hvor veldokumenterede projektets kilder er, men at man som skribent på Berlingske ikke har samme almene kildekritiske krav.

    Hvis du havde fremført påstanden, “I Danmark er løngabet 16 % og det har ikke ændret sig i de seneste 20 år”, uden belæg for din argumentation, havde du fået karakteren 00 eller det der i studenterkræse populært kaldes briller, uanset hvor fængende og flot dit projekt er. Du må meget gerne fremføre dokumentation for dine påstande til legimitation af dine synspunkter, desværre med overvejende sandsynlighed for at bringe dine skæve fortolkninger af datamaterialet frem i lyset. Såfremt dette ikke gøres, kan “løngabet” mellem mænd og kvinder atter afvises som en venstreorienteret myte.

    Jeg morede mig desuden over din kække kommentar “Erhvervslivet har godt af at blive udfordret”, som opfølgende belæg for hvorfor der skal indføres kvindekvoter på 40 % i danske bestyrelser over de næste 5 år. Det var morsomt fordi din kommentar tydeligvis var ment ironisk, idet virksomheder selvfølgelig ikke trives under unødvendige juridiske forpligtelser. Det er opfriskende at læse ironiske belæg for tåbelige forslag, da du må være løbet tør for saglige argumenter for et sådant indgreb. Tak for grinet.

    Som sagt før, virksomhedernes opgave er til hver en tid at vælge den bedst kvalificerede og mest kompetente person til at udføre et stykke arbejde. Mener du virkelig, at virksomhederne skal fravælge et fagligt stærkere individ, fordi en person har andre kønsdele mellem benene? Det er dybt sexistisk, og lettere forargende.

    Alle individer i vort samfund i dag, har muligheden for at blive lige præcis hvad de har lyst til, såfremt de har evnerne til at opfylde deres drømme. Hvilket helt ærligt er hvad ligestilling handler om, lige muligheder for at opfylde sit livs vildeste drømme.

    Det er svært at argumentere for begrebet resultatlighedens plads i denne debat, da det i sagens natur er dybt problematisk at sanktionere på baggrund af resultater, fremfor muligheder.

    Det er i alles interesse at ansætte den bedst kvalificerede til jobbet, uanset køn, så stop venligst med at antyde at der i dagens samfund er et usynligt glasloft i virksomhedernes organisationer, designet til at holde kvinderne ude af topledelsen, for det passer ikke.

    Og nej, vi skal heller ikke tvinge mænd på barsel hvis de ikke ønsker det.

    Med venlig hilsen
    Kristian Ploug

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *