Bliver Ivanka Trump nu USA’s første kvindelige præsident?

I fredags blev Donald Trump officielt indsat som USA’s 45 præsident. Stemt ind af vælgerne som en højlydt protest imod det indspiste, politiske miljø der hersker i Washington. Et miljø der avler den ene politiske genganger efter den anden, alle udklækket fra en meget snævre kreds af tætte og familiære forbindelser.

Siden 1989 er USA blevet styret af magtfulde familieklaner, ”the Bushes”, ”the Clintons” (og måske om nogle år, ”the Obamas”?), der gør krav på magten, som om præsidentskabet er et arveligt embede i et feudalstyre, snarere end i et demokrati.

Fravalget af Hillary Clinton var ikke kun et fravalg af hendes politik, men også et fravalg af Clinton familiens ufortrødne jagt efter mere politisk indflydelse, med de økonomiske privilegier der følger med. De amerikanske vælgere havde fået nok.

Siden 1989 er USA blevet styret af magtfulde familieklaner, ”the Bushes”, ”the Clintons” (og måske om nogle år, ”the Obamas”?), der gør krav på magten, som om præsidentskabet er et arveligt embede i et feudalstyre, snarere end i et demokrati.

Som outsideren, skal erhvervsmanden Donald Trump tilføre amerikansk politik noget nyt. Der er dog nogle områder som altid bliver ved det gamle. I et forsøg på at konsolidere Trump-klanen og føre den videre i amerikansk politik, er svigersønnen, Jared Kushner, blevet udnævnt til White House Senior Advisor, og datteren, Ivanka Trump, som tæt rådgiver og ledsager på diplomatiske udlandsrejser.

For så vidt angår Ivanka Trump er det jo interessant at iagttage, at Donald Trumps mandschauvinistiske, og til tider, direkte nedsættende kvindesyn, ikke gælder for hans egen datter. På trods af, at hun er en ung kvinde, har hun hele tiden været en oplagt kandidat til at lede Trump-koncernens forretninger, og nu, som en mulig, fremtidig præsidentkandidat.

Jovist elsker Donald Trump sin datter og er overbevist om, at hun er skabt af den helt rigtige støbning. Sandheden er dog, at kvindelige arvinger, der skal føre familie-imperier videre, opererer under nogle helt andre rammebetingelser og spilleregler, end de regler som gælder for os andre. De er allerede en del af magtsystemet, af den herskende økonomiske eller politiske elite, der fastlægger de sociale normer og regler. De fremstår som repræsentanter for magtfulde familie-klaner, der pr. automatik indgyder respekt fra omverdenen. Her er bekymringer om graviditet, barselsorlov og for mange børnesygedage i karriereforløbet en by i Rusland.

Efter at havet set Ivanka Trump udtale sig i interviews må jeg tilstå, at jeg er imponeret. Hun er ikke kun en meget smuk kvinde, men også meget veltalende og tydeligvis godt begavet. Selvfølgelig magter hun i fremtiden at bestride et topjob, inden for enten erhvervslivet eller i politik. Det kommer hun nok også til.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om hendes kompetencer også havde været bragt i spil på samme måde, såfremt hun ikke var datter af Donald Trump? Kunne hun promoveres til topchef i erhvervslivet efter tre barsler? Kunne hun blive præsidentrådgiver uden politisk erfaring? Kunne hun helt undgå at blive gjort til genstand for sexistiske kommentarer, på grund af sit feminine og blonde ydre?

Måske, måske ikke. Jeg vil nu alligevel påstå, at chancerne havde været meget små.

4 responses to “Bliver Ivanka Trump nu USA’s første kvindelige præsident?

  1. “Siden 1989 er USA blevet styret af magtfulde familieklaner, ”the Bushes”, ”the Clintons”…”
    Undskyld, men det er jo rent sludder: De seneste 8 år er USA blevet styret af Barack Obama. Og præcis som Trump var han jo et protestvalg mod netop et etablerede system, som the Clintons og the Bushes stood for og står for. Præcis som Trump slog han Hillary Clinton i opgøret. Han blev USAs første sorte præsident – helt uhørt! Og med en slagkraftig forandringsdagsorden indtog han Det hvide Hus.
    Men med et republikansk flertal i senatet og repræsentanternes hus imod sig, fik Obama udrettet alt for lidt. Og det viste sig at mange af de store ord var netop det: Store ord.
    Nu har amerikanerne så forsøgt sig med en ny og endu mere uhørt protestkandidat, som er helt umulig at sætte mærkater på, fordi han er så uforudsigelig og uortodoks i alt hvad han gør.
    Men godt set at Trump med udnævnelsen af sin datter gør beskyldningerne om kvindefjendskhed til skamme. Som udnævnelsen af den nye FN-ambassadør gør det: “En mørklødet kvinde med indiske rødder! Hvor populistisk! Hvor fremmedfjendsk! Hvor sexistisk!” må vi forvente at høre fra parnassets smagsdommere. Eller….øh?

    1. Kære Thomas Nielsen,

      Mange tak for dine kommentarer. Jeg mener nu, at jeg skrev “og måske om nogle år “the Obamas”?”, hvis nu Michelle Obama beslutter sig for at opstille som præsident og derved føre traditionerne videre.
      Jeg er meget enige med dine betragtninger om Donald Trump. Han han mange facetter og er svær at sætte i en boks. Han er først og fremmest en handlingsmand og en forretningsmand, der baserer sin politik på en købmandsetik mere end en bestemt samfundsideologi.

      MVH
      Nicole Andersson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *