Vil Mærsks nye mand noget med kvinderne?

Så gik den ikke længere for Michael Pram Rasmussen. På generalforsamlingen den 28. marts forventes det, at han overlader bestyrelsesformandskabet til Jim Hagemann Snabe, der fremover skal lede Mærsk driftssikkert igennem den 4. industrielle revolution.

Man kan sige meget om Michael Pram Rasmussens tid som bestyrelsesformand i Mærsk. Jeg tror dog, at de fleste vil være enige med mig i, at for så vidt angår flere kvinder i ledelser, har det ikke været en dagsorden der har optaget ham besynderligt meget. Spørgsmålet er, om det er en dagsorden der optager Jim Hagemann Snabe?

Det burde det i allerhøjeste grad være. Ser vi på Mærsks 2016 nøgletal for andelen af kvindelige ledere, halter det i den grad med at få kvinderne med på ledelsesvognen i hele organisationen – også i forhold til de øvrige C-20 virksomheder.

Andelen af kvinder på det øverste ledelsesniveau udgør kun 13 %. Af seniorledere udgør kvinderne kun 10 %, og på ledelsesniveauet under, er andelen 18 %. For senior managers udgør andelen 24 %. (Kilde: Sustainability report, 2016). Det er bekymrende, at så få kvinder er repræsenteret på det laveste ledelsesniveau, fordi det udgør rekrutteringsgrundlaget for fremtidige ledere. Det er svært at se, hvordan det skal lykkes, inden for en overskuelig fremtid, at få markant flere kvinder op i det øverste ledelseslag.

Forventningerne til Jim Hagemann Snabe, i forhold til at forbedre kvindernes muligheder i Mærsk, burde som følge være høje. Der er i hvert tilfælde nok at tage fat i.

Mærsk har også haft problemer med at fastholde kvinderne i organisationen. En tredjedel af de kvindelige ansatte forlader virksomheden inden for 12 måneder efter barsel. Det vidner om en organisationsstruktur der ikke giver meget plads for de kvindelige ansatte at have børn ved siden af arbejdet. Det er ovenikøbet spild af ressourcer at lade viden sive ud af organisationen og omkostningstungt i længden at oplære nye medarbejdere til de samme opgaver. Det skal dog siges, at Mærsk i 2016 har forsøgt at gøre noget ved problemet ved at indføre gunstigere barselsregler og en politik, der skal sørge for, at kvinderne kommer tilbage på arbejdet på en ordentlig måde.

På mig virker det som om, at manglen på kvinder i ledelser måske ikke er et isoleret problem i Mærsk, men mere et symptom på, at der her er tale om en virksomhed, der ikke har formået at udvikle sig med tiden og omstille sin organisation rettidigt til det 21. århundred.

Når Jim Hagemann Snabe overtager bestyrelsesformandskabet i Mærsk den 28. marts er det med en baggrund som bl.a. omfatter en bestyrelsespost i World Economic Forum, en organisation der er fortaler for den inklusive kapitalisme, der opfordrer virksomheder i den globale økonomi til at tage større samfundsmæssigt ansvar. Blandt de prioriterede områder i World Economic Forum er mere ligestilling, herunder ligeløn, flere kvinder i ledelser, og et generelt løft af kvindernes socio-økonomiske status.

Dét man opfordrer andre virksomheder til at gøre, må man naturligvis selv prøve at efterleve. Andet giver ikke mening. Forventningerne til Jim Hagemann Snabe, i forhold til at forbedre kvindernes muligheder i Mærsk, burde som følge være høje. Der er i hvert tilfælde nok at tage fat i.

4 responses to “Vil Mærsks nye mand noget med kvinderne?

  1. Det er lidt surrealistisk at forholde sig til kvindeandelen blandt Maersks ledere uden at forholde sig til, hvad det kræver at nå til tops i en virksomhed af Maersks type. Hvis kvinder i større omfang vil til tops i Maersk, så må de lade sig udstationere og være villige til at lade sig indrullere i skibenes besætninger. Før et betydeligt antal kvinder er villige til at gå denne vej, så er det urealistisk, at der opstår et internt lag af erfarne kvindelige ledere, der har dyb indsigt i virksomheden og som i kraft heraf kan komme til at udgøre en større andel af virksomhedens øverste ledelse.
    Så hvis Nicole Andersson gerne vil have flere kvinder i Maersks topledelse, så er det de unge kvinder i Danmark hun skal henvende sig til og få dem til at søge stillinger i danske rederier, der indebærer udstationeringer og længere ophold til søs.
    Jeg tror stort set, at Maersk rekrutterer de kvalificerede kvinder, de kan få fat i, men udvalget med ovennævnte erfaringer er ekstremt begrænset.

    1. Kære Steen Ehlers,

      Tak for dine kommentarer. Det er altid svært at gøre karriere i en global virksomhed samtidig med, at man har forpligtelser på hjemmefronten. Sådan er det i Mærsk og sådan er det i mange andre virksomheder. Det kræver en kvinde eller mand af den rette støbning. Hvis kvinder skal samme muligheder for mænd at gøre karriere, bliver virksomhederne nødt til at justere deres organisationer, så de bliver rummelige. Mange virksomheder satser på fleksibilitet og bedre arbejdsvilkår for kvinder, fordi de ved, at det bedre kan betale sig. Flere kvinder i ledelser og større diversitet skaber bedre resultater på bundlinjen. Mærsk bliver nødt til at følge med tiden.
      MVH
      Nicole Andersson

  2. Nicole,
    Du overser tilsyneladende det faktum, at kravene til ledere og ansatte er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Og i en række tilfælde er disse krav svært forenelige med barsel og småbørn. Dette gælder i store træk for rederierne ( og ikke kun for Mærsk!). Jo mere internationalt firmaet er, des mere vil man forlange, at de ansatte/ledere der ønsker at gøre karriere, er villige til udstationeringer og mange rejser. for topposternes vedkommende er det ikke længere disse TP faktorer, der spiller ind, men arbejdsdage der sjældent er under 12-13 timer. Og for at nå topposterne er ovennævnte villighed til “udearbejde” et “must” rigtig mange steder. Det er vel heller ikke en ren tilfældighed, at kvindeandelen hos eksempelvis jura og medicin er betydelig større end f.eks. Mærsk. Disse fag er jo netop præget af at man ikke behøver udstationeringer og mange rejser. Heldigvis er kvinderne så smarte, at de indser, at de to nævnte uddannelser giver nogle af de bedste muligheder for at kombinere familie og karriere. Stort set det samme kan vel siges om stort set alle jobs i den offentlige sektor, hvor vi jo også ser en meget høj kvindeandel i hvert fald sammenlignet med vore store eksportorienterede virksomheder.

  3. Som andre er inde på, er jeg sikker på, at der blandt styrmændende på Mærsks skibe, er ret mange af kvinderne, der senere gør karriere.

    Men hvorfor er det Snabes opgave at forfremme flere kvinder?
    Han skal da sørge for at Mærsk tjener penge til os aktionærer.
    Måske er det god forretning, at gøre lidt mere for at holde på de bedste kvinder.
    Men om der lige er 13, 10, eller 15 procent kvinder i topledelsen betyder vel ikke noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *